Hvorfor mig
Manden bag hænderne
Jeg har ikke læst mig til det her. Jeg har levet det — og det er den erfaring, jeg møder dig med.
Jeg har ikke læst mig til det her. Jeg har levet det.
René Lyskjær
Jeg har været presset så længe, at jeg mistede kontakten til min egen krop. Jeg har fået en kræftdiagnose og mistet synet på det ene øje. Og jeg har måttet lære — konkret, ikke teoretisk — hvad det vil sige at give slip på overblikket og være til stede lige her.
Det er den erfaring, jeg møder dig med. Ikke som en, der har fundet svaret, men som en, der kender terrænet indefra og kan gå med dig i det. Tryghed er stadig nøgleordet: kom som du er, med det du har — så finder vi i fællesskab ud af, hvad kernen er.
Fagligt er jeg uddannet kropsterapeut fra Totum — Skolen for Kropsterapi, og medlem af Dansk Behandlerforbund. Min styrke er, at jeg fornemmer din krops signaler tydeligt — og at jeg kan hjælpe dig med at få krop, følelser og hoved til at trække samme vej.
Min historie
Min vej ind i kropsterapien
Jeg opdagede forleden, at min historie var ved at blive en lidelseshistorie — hvor sygdom og ydre omstændigheder fik lov at definere mig. Og det er forkert, for jeg er ikke et produkt af mine sygdomme.
Efter mange år som lønmodtager og siden selvstændig — altid med fokus på at gøre mest muligt for alle andre — måtte jeg i 2021 erkende, at jeg havde glemt at tage mig godt af mig selv.
Kropsterapien gav mig forbindelsen til min egen krop tilbage. Da jeg tydeligt mærkede et kald mod uddannelsen hos Totum, var beslutningen nem. Som min hustru senere sagde, var det en af de bedste investeringer, vi har lavet sammen.
Under uddannelsen gik én besked igen fra mine undervisere: “Husk at blive i dig selv, René — du har ikke uanede ressourcer at dele ud af.” Dengang forstod jeg det ikke til fulde.
I april 2023 blev jeg færdiguddannet og åbnede klinikken. Men livet ville det anderledes: Jeg fik konstateret modermærkekræft i mit højre øje og fik det fjernet kort efter. I dag er jeg raskmeldt — med et nyt, skarpt øje, der dog ikke ser så meget.
Til gengæld forstod jeg endelig mine underviseres besked. Jeg har altid været ham med overblikket, ham der tænkte tre skridt frem. Med nedsat udsyn fik jeg en ny mulighed: at fokusere. At være til stede lige her, lige nu — præcis det, der sker på briksen.
Det er jeg dybt taknemmelig for. Og jeg glæder mig til at gøre en forskel for dig.
Klinikken
Et rum, der er sat til ro
På væggen hænger tekstilværket Mit hjerte, dine hænder, skabt af Trine Kok — Hvileløs. Det er plantefarvet garn, håndlavet, og det gør noget både ved rummets lyd og ved stemningen.
Er du klar til at flytte noget?
Skriv et par linjer om, hvad der fylder. Så vender jeg tilbage, og vi finder ud af, om vi er det rette match for hinanden.